Frøer
Vidste du at….
- I Danmark har vi 3 tudsearter; skrubtudsen , strandtudsen og den grønbroget tudse (også kaldet fløjtetudsen)
- Og 8 frø arter; butsnudet frø (brun frø), spidssnudet frø (brun frø), springfrø (brun frø), grøn frø , klokkefrø , latterfrø , løgfrø , løvfrø ,
- Alle frøer og tudser i Danmark er fredet.
- Hos de brune frøer lægger hunnen alle sine æg i en stor klump der sættes fast på planter under vandet. Hver klump indeholder 500-3000 æg. Se billede 10 og 11 (undervandsbillede).
- Hunnerne lægger ofte deres æggeklumper sammen så det kan ligne et tykt tæppe af æg i lavvandede områder (billede 9).
- Tudsernes æg bliver lagt i lange dobbeltstrenge typisk på 1-2 meter lange. Disse strenge vikles også om planter under vandet (billede 12 og 13 (undervandsbillede)).
- Skrubtudsen æg er giftige for fisk, bl.a. derfor yngler de i store søer, uden konkurrence fra frøerne. De kan også yngle i brakvand.
- Når de ny forvandlede unger går på land, er det ikke usædvanligt at der stadig er lidt tilbage af halen fra haletudsestadiet.
- Frøer og tudser lægger generelt kun æg en gang om året.
- De overvintre ved at grave sig ned i jorden eller sidde på bunden af søen/vandhullet.
Man kan gå på frøspedition, fange dem og studere dem, selvfølgelig med respekt for naturen. Hvordan lever de, hvilke forhold gør sig gældende for deres overlevelse og hvordan behandler vi dem med respekt - og naturligvis sidde dem tilbage til naturen.
Synge sange om frøen - her er et eksempel;
Lav en sang, der handler om jeres tur i skoven, på marken etc. I kan for eksempel synge om de dyr, træer eller andre ting i naturen, som I har oplevet på en tur. I kan også bare bruge fantasien og vælge frit.
Tag udgangspunkt i melodien og dansen fra "Tornerose er et vakkert barn". Lad børnene gå i rundkreds, mens de holder hinanden i hånden og synger. I stedet for at "Tornerose, Den onde fe og Prinsen" kommer ind i midten af cirklen, så kommer "en stor grøn frø, en sort skovsnegl, et stort egetræ" eller lignende ind i midten.
Eksempel:
Kastanjebakken var på tur,
var på tur, var på tur
Kastanjebakken var på tur, var på tur.
Vælg "en stor grøn frø", som går ind midt i cirklen og hopper en tur. Resten går i rundkreds og synger:
Så mødte vi en stor grøn frø,
stor grøn frø, stor grøn frø
Så mødte vi en stor grøn frø, stor grøn frø.
(friluftsrådet.dk)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar