onsdag den 30. september 2015

Mathilde Boye Modul 11 : Dyrehold videopræsentation

Mathilde Boye Modul 11 : Dyrehold videopræsentation:                       



Hej Mathilde.

Det skinner igennem, at du brænder for dit dyrehold. Du er fagligt opdateret i forhold til viden omkring dine kompostorme herunder jeres tydelige interesse for jordens kredsløb, et bæredygtigt miljø. I har tager stilling til at jeres dyrehold er oplagt i forhold til en børnegruppe, og man visuelt kan fremvise denne læreproces i forhold til ormenes funktion, med understøttende viden i form af sprog og bøger eller tegne og fortælle. Ormene er forholdsvis tamme, og nemme dyr at iagttage. Sanserne stimuleres i forhold til at røre, se, høre og lugte. Endvidere er ormene det fælles tredje, Flemming Andersen, som skaber grobund for at udveksle erfaringer og skabe ny viden. Børnene kan udveksle erfaringer omkring ormene, og sproget kommer i spil,pædagogerne  kan understøtte med ny og faglig viden herigennem. Det er gennem disse processer man skaber udvikling og læring, og flot set med at gribe børnenes initiativ -  Marte Meo og ICDP. Det giver jo netop mening at se sig selv, og så skabe pædagogisk  opkvalificering af egen praksis, der jo skaber en bredere nuanceret pædagogisk tilgang til børnene herunder deres trivsel, læring og udvikling.  Og som skaber plads til differentierede læringsstile, at der er plads til mangfoldighed og individualitet. Og synes i er perfekte rollemodeler i forhold til at give børnene er dejlig naturoplevelse herunder lyst til "omfavne ormene". Jeres natursyn kommer på sin rette plads, i har tænkt over jeres etik og moral, i viser børnene vej - i viser glæde i måden i rører og taler om ormene, og det er jo netop den holdning, der smitter af på gruppen, da de afkoder deres nære omgivelser herunder pædagogerne. Flot arbejde, jeg er sikker på at børnene gennem denne pædagogiske formidling ved, hvad kompostormens funktion er. Og at den er meget søg at se på og røre ved, og hvordan man passer godt på sådan en fyr.               

tirsdag den 29. september 2015

Modul 11 Natur - miljø og udeliv:

Hej Lone.

Skøn video, man kommer helt tæt på dit dyrehold. Hvordan dyrene lever, spiser og deres sociale liv, samt muligheden for at røre dem, se dem, lugte dem, høre dem - du formår at sidde alle sanserne i spil i forhold til dit dyrehold. Endvidere er det jo også en fantastisk historie om hønen og ægget, der giver børnene indsigt i hvor ægget kommer fra, og hvad der kan komme ud af ægget -de sødeste kyllinger. Det fælles tredje, hønsene, giver anledning til udveksling af erfaringer og sproget kommer i spil, som er grobund for udvikling og læring. Kunne også forestille mig at vi ville opleve flow i forhold til børnegruppen - at de vil skabe et rum for fordybning herunder at man øjeblik glemmer tid og sted. Dit dyrehold er også oplagt til at tegne og fortælle historier herom, gå på skattejagt efter æg, æggeløb, fodspor - der er rigtig mange aktiviteter forbundet hermed. Og super video, i feel like dancing ! God arbejde - vi ses fredag.

torsdag den 24. september 2015

Billeddokumentation fra praksisafprøvning - 1 dag

Billeddokumentation fra praksisafprøvning - 1 dag, fra vores tur i Haderslevdampark, finder i på Jannies blog. Vi har fået underskrevet samtykkeerklæringerne fra alle forældrene i forhold til at tage billeder og videofilme.

mandag den 21. september 2015

NY SMITTE -MODEL

SMITTE-Model, 1 og 2 praksisafprøvning
 
 
 

 
 
 
 
Smitte-model: insekthotel
 
Sammenhæng
 
På hvilken baggrund og ud fra hvilke forudsætninger iværksættes tiltaget
Give børnene en naturoplevelse ud af huset
Give børnene mulighed for at komme helt tæt på krible krable insekter
Studere insekter på tæt hold
 
Mål
 
Hvad vil vi gerne opnå med tiltaget?
 
At udvikle inkluderende praksisfællesskaber gennem leg og fordybelse
Flow, glemme tid og sted for et øjeblik
At øge den naturfaglige dannelse og interessen for naturen og insekter
Inklusion
 
Hvordan bidrager tiltaget til at fremme børns sociale kompetencer?
 
Relationer og samspil på kryds og tværs. Der opstår en mulighed for at børnene kan finde et fællesskab omkring de mere rammesatte aktivitetsmuligheder.
Tiltag
 
Hvilke konkrete handlinger skal kendetegne tiltaget?
 
 
Fase 1
Vi tager på Haderslev dam, hvor børnene får udleveret spande, med det formål at finde forskellige insekter.
Tage insekterne med hjem – de skal bo i hjemmelavede insekthoteller.
Studere insekterne på tæt hold
Personalet lægger Video/billedmateriale op af forløbet 

Fase 2
Hvad er det for nogle insekter der bor på vores hotel
Børnene og en voksen passer insekthotellet
Børnene har ansvar og arbejder selvstændigt med pasningen.
Sprogligt arbejdes der ud fra Sveins definition på naturfaglige dannelse, med udgangspunkt i børnenes nysgerrighed og undren.
Vi undersøger hvilke insekter der er i hotellet, indfanger dem og ser på dem i lup.
Dyrene sættes fri, ud i deres naturlige omgivelser(etik)
Personalet lægger Video/billedmateriale op af forløbet

 
 
Tegn
 
Hvordan kan vi se, høre og fornemme, at vi er på vej mod målet?
Børnene ønsker at være på damen, Flow
Relationer på kryds og tværs, sproget kommer i spil, Børnene taler om oplevelsen på eget initiativ
Børnene viser interesse for dyrene, planterne og træerne i Damparken, og arbejder ud fra en undersøgende tilgang.
Fordybelse
Evaluering
 
Hvordan vil vi evaluere, har vi nået målene, og hvad gør vi fremover?
Børnene interviewes med fokus på børneperspektivet.
Stjernestunder
 
Evaluering, børnene inddrages, videofilmes
Vi samler børnene til samling og stiller følgende spørgsmål
1)Hvilket dyr var det sjoveste at finde?
2)Hvor kan man finde dyrene?
3)Hvordan var det at røre ved dyrene?
4)Hvordan lever edderkoppen?

Efterfølgende er der tid til at stille spørgsmål, og komme med egne erfaringer omkring dyrene?
Og vi afslutter med at synge to sange, Mariehønen Evigglad og Lille Peter edderkop(pædagogisk massage).

Fremadrettet vil vi i forbindelse med sådan en aktiviteten, afstemme forventninger internt i personalegruppen, med det formål at vi er enige om at vores tilgang til de forskellige dyr, skal være positiv og sproget skal tilgodese den naturfaglige tilgang ( at vi er rollemodeller, og børnene afspejler/afkoder vores handlinger/udtryk/sprog)


 



 

 

 

torsdag den 17. september 2015

Vi tæller kokasser

Vi tæller kokasser
 
Vi kigger på køer der græsser, og vi snakker om at koen har fire maver. Vi taler om koens fordøjelsessystem, og den starter fordøjelsesprocessen allerede når den tager græsset i munden og til sidst kommer det ud af bagenden - som en kokasse



Vi leger en kokasse i kassen, hvor det gælder om at finde flest og så råbe kokasse 5 i kassen, her går naturvidenskab og tal fint hånd i hånd.
Kokasse 1


 Endvidere er følgende bog oplagt til højtlæsning den efterfølgende dag

Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved

Skrevet af Werner Holzwarth

Igen har vi fastsat rammerne, men den udvikler sig undervejs, da vi har fokus på børnenes initiativer, så de oplever, at blive medinddraget i deres hverdag og føler ejerskab.
Og det,  der kommer ud af enden er altid sjovt og interessant.
Og skaber rum til nogle fantasiske historier, den ene mere opfindsom end den anden. Den skaber plads til relationer på kryds og tværs, lytte/tale og udveksle erfaringer(sproget kommer i spil). Alle kan bare tale med om dette emne, kun fantasien sætter grænser





 
 

Aktivitet - forurening

Forurening
 
Mine pædagogiske/didaktiske overvejelser i forbindelse med denne aktivitet, er at give børnegruppen indsigt i hvad der forurener vores miljø herunder hvilke ting naturen ikke kan nedbryde på egen hånd og endvidere hvordan forurening kan se ud og hvad dette kan forårsage.
 
Vi tager jagt efter ting, der bestemt ikke hører til i naturen, vi støder på cigaretpakker, dåser m.m. Vi har poser med til at samle affald.
Det mest bemærkelsesværdige vi finder og mest opsigtsvækkende er denne



Ingen børn er i tvivl-den hører ikke til i naturen.
I forhold til miljøspørgsmålet omkring den stigende forurening herunder den globale opvarmning, giver opvaskebørsten et visuelt billede af hvad der ikke er naturligt i dette miljø, endvidere skaber det dialog(opvaskebørsten, det fælles tredje), som skaber forudsætningen for udvikling og læring. Her kommer sproget i spil, børnene deler ud af deres erfaringer og samtidig med at vi deler ud af vores viden omkring forurening. Gennem det fælles tredje tvinges vi til at "forhandle" os frem til et fælles sprog for følelser, ting, begivenheder og fornemmelser.

Videre på vores tur støder vi rent faktisk på synlig forurening forsaget af mennesker, som fucker vores fjorde og vandløb op, og påvirker i den grad dyrelivet.
 alger



Dette giver børnene et godt indblik i algeforurening, det er visuelt, de kan skabe deres egen fornemmelse for at fiskene "selvfølgelig" ikke kan "ånde" i vandet, at vandet simpelthen ikke iltes nok, at fiskenes kredsløb påvirkes af alger.
Vi finder tilmed denne


Men der kan selvfølgelig være mange årsager til dennes død, vi tror dog at den mest oplagte er at der er en fugl der har tabt, hvilket igen giver anledning til viden omkring fuglen spiser fisk.........