onsdag den 30. september 2015

Mathilde Boye Modul 11 : Dyrehold videopræsentation

Mathilde Boye Modul 11 : Dyrehold videopræsentation:                       



Hej Mathilde.

Det skinner igennem, at du brænder for dit dyrehold. Du er fagligt opdateret i forhold til viden omkring dine kompostorme herunder jeres tydelige interesse for jordens kredsløb, et bæredygtigt miljø. I har tager stilling til at jeres dyrehold er oplagt i forhold til en børnegruppe, og man visuelt kan fremvise denne læreproces i forhold til ormenes funktion, med understøttende viden i form af sprog og bøger eller tegne og fortælle. Ormene er forholdsvis tamme, og nemme dyr at iagttage. Sanserne stimuleres i forhold til at røre, se, høre og lugte. Endvidere er ormene det fælles tredje, Flemming Andersen, som skaber grobund for at udveksle erfaringer og skabe ny viden. Børnene kan udveksle erfaringer omkring ormene, og sproget kommer i spil,pædagogerne  kan understøtte med ny og faglig viden herigennem. Det er gennem disse processer man skaber udvikling og læring, og flot set med at gribe børnenes initiativ -  Marte Meo og ICDP. Det giver jo netop mening at se sig selv, og så skabe pædagogisk  opkvalificering af egen praksis, der jo skaber en bredere nuanceret pædagogisk tilgang til børnene herunder deres trivsel, læring og udvikling.  Og som skaber plads til differentierede læringsstile, at der er plads til mangfoldighed og individualitet. Og synes i er perfekte rollemodeler i forhold til at give børnene er dejlig naturoplevelse herunder lyst til "omfavne ormene". Jeres natursyn kommer på sin rette plads, i har tænkt over jeres etik og moral, i viser børnene vej - i viser glæde i måden i rører og taler om ormene, og det er jo netop den holdning, der smitter af på gruppen, da de afkoder deres nære omgivelser herunder pædagogerne. Flot arbejde, jeg er sikker på at børnene gennem denne pædagogiske formidling ved, hvad kompostormens funktion er. Og at den er meget søg at se på og røre ved, og hvordan man passer godt på sådan en fyr.               

tirsdag den 29. september 2015

Modul 11 Natur - miljø og udeliv:

Hej Lone.

Skøn video, man kommer helt tæt på dit dyrehold. Hvordan dyrene lever, spiser og deres sociale liv, samt muligheden for at røre dem, se dem, lugte dem, høre dem - du formår at sidde alle sanserne i spil i forhold til dit dyrehold. Endvidere er det jo også en fantastisk historie om hønen og ægget, der giver børnene indsigt i hvor ægget kommer fra, og hvad der kan komme ud af ægget -de sødeste kyllinger. Det fælles tredje, hønsene, giver anledning til udveksling af erfaringer og sproget kommer i spil, som er grobund for udvikling og læring. Kunne også forestille mig at vi ville opleve flow i forhold til børnegruppen - at de vil skabe et rum for fordybning herunder at man øjeblik glemmer tid og sted. Dit dyrehold er også oplagt til at tegne og fortælle historier herom, gå på skattejagt efter æg, æggeløb, fodspor - der er rigtig mange aktiviteter forbundet hermed. Og super video, i feel like dancing ! God arbejde - vi ses fredag.

torsdag den 24. september 2015

Billeddokumentation fra praksisafprøvning - 1 dag

Billeddokumentation fra praksisafprøvning - 1 dag, fra vores tur i Haderslevdampark, finder i på Jannies blog. Vi har fået underskrevet samtykkeerklæringerne fra alle forældrene i forhold til at tage billeder og videofilme.

mandag den 21. september 2015

NY SMITTE -MODEL

SMITTE-Model, 1 og 2 praksisafprøvning
 
 
 

 
 
 
 
Smitte-model: insekthotel
 
Sammenhæng
 
På hvilken baggrund og ud fra hvilke forudsætninger iværksættes tiltaget
Give børnene en naturoplevelse ud af huset
Give børnene mulighed for at komme helt tæt på krible krable insekter
Studere insekter på tæt hold
 
Mål
 
Hvad vil vi gerne opnå med tiltaget?
 
At udvikle inkluderende praksisfællesskaber gennem leg og fordybelse
Flow, glemme tid og sted for et øjeblik
At øge den naturfaglige dannelse og interessen for naturen og insekter
Inklusion
 
Hvordan bidrager tiltaget til at fremme børns sociale kompetencer?
 
Relationer og samspil på kryds og tværs. Der opstår en mulighed for at børnene kan finde et fællesskab omkring de mere rammesatte aktivitetsmuligheder.
Tiltag
 
Hvilke konkrete handlinger skal kendetegne tiltaget?
 
 
Fase 1
Vi tager på Haderslev dam, hvor børnene får udleveret spande, med det formål at finde forskellige insekter.
Tage insekterne med hjem – de skal bo i hjemmelavede insekthoteller.
Studere insekterne på tæt hold
Personalet lægger Video/billedmateriale op af forløbet 

Fase 2
Hvad er det for nogle insekter der bor på vores hotel
Børnene og en voksen passer insekthotellet
Børnene har ansvar og arbejder selvstændigt med pasningen.
Sprogligt arbejdes der ud fra Sveins definition på naturfaglige dannelse, med udgangspunkt i børnenes nysgerrighed og undren.
Vi undersøger hvilke insekter der er i hotellet, indfanger dem og ser på dem i lup.
Dyrene sættes fri, ud i deres naturlige omgivelser(etik)
Personalet lægger Video/billedmateriale op af forløbet

 
 
Tegn
 
Hvordan kan vi se, høre og fornemme, at vi er på vej mod målet?
Børnene ønsker at være på damen, Flow
Relationer på kryds og tværs, sproget kommer i spil, Børnene taler om oplevelsen på eget initiativ
Børnene viser interesse for dyrene, planterne og træerne i Damparken, og arbejder ud fra en undersøgende tilgang.
Fordybelse
Evaluering
 
Hvordan vil vi evaluere, har vi nået målene, og hvad gør vi fremover?
Børnene interviewes med fokus på børneperspektivet.
Stjernestunder
 
Evaluering, børnene inddrages, videofilmes
Vi samler børnene til samling og stiller følgende spørgsmål
1)Hvilket dyr var det sjoveste at finde?
2)Hvor kan man finde dyrene?
3)Hvordan var det at røre ved dyrene?
4)Hvordan lever edderkoppen?

Efterfølgende er der tid til at stille spørgsmål, og komme med egne erfaringer omkring dyrene?
Og vi afslutter med at synge to sange, Mariehønen Evigglad og Lille Peter edderkop(pædagogisk massage).

Fremadrettet vil vi i forbindelse med sådan en aktiviteten, afstemme forventninger internt i personalegruppen, med det formål at vi er enige om at vores tilgang til de forskellige dyr, skal være positiv og sproget skal tilgodese den naturfaglige tilgang ( at vi er rollemodeller, og børnene afspejler/afkoder vores handlinger/udtryk/sprog)


 



 

 

 

torsdag den 17. september 2015

Vi tæller kokasser

Vi tæller kokasser
 
Vi kigger på køer der græsser, og vi snakker om at koen har fire maver. Vi taler om koens fordøjelsessystem, og den starter fordøjelsesprocessen allerede når den tager græsset i munden og til sidst kommer det ud af bagenden - som en kokasse



Vi leger en kokasse i kassen, hvor det gælder om at finde flest og så råbe kokasse 5 i kassen, her går naturvidenskab og tal fint hånd i hånd.
Kokasse 1


 Endvidere er følgende bog oplagt til højtlæsning den efterfølgende dag

Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved

Skrevet af Werner Holzwarth

Igen har vi fastsat rammerne, men den udvikler sig undervejs, da vi har fokus på børnenes initiativer, så de oplever, at blive medinddraget i deres hverdag og føler ejerskab.
Og det,  der kommer ud af enden er altid sjovt og interessant.
Og skaber rum til nogle fantasiske historier, den ene mere opfindsom end den anden. Den skaber plads til relationer på kryds og tværs, lytte/tale og udveksle erfaringer(sproget kommer i spil). Alle kan bare tale med om dette emne, kun fantasien sætter grænser





 
 

Aktivitet - forurening

Forurening
 
Mine pædagogiske/didaktiske overvejelser i forbindelse med denne aktivitet, er at give børnegruppen indsigt i hvad der forurener vores miljø herunder hvilke ting naturen ikke kan nedbryde på egen hånd og endvidere hvordan forurening kan se ud og hvad dette kan forårsage.
 
Vi tager jagt efter ting, der bestemt ikke hører til i naturen, vi støder på cigaretpakker, dåser m.m. Vi har poser med til at samle affald.
Det mest bemærkelsesværdige vi finder og mest opsigtsvækkende er denne



Ingen børn er i tvivl-den hører ikke til i naturen.
I forhold til miljøspørgsmålet omkring den stigende forurening herunder den globale opvarmning, giver opvaskebørsten et visuelt billede af hvad der ikke er naturligt i dette miljø, endvidere skaber det dialog(opvaskebørsten, det fælles tredje), som skaber forudsætningen for udvikling og læring. Her kommer sproget i spil, børnene deler ud af deres erfaringer og samtidig med at vi deler ud af vores viden omkring forurening. Gennem det fælles tredje tvinges vi til at "forhandle" os frem til et fælles sprog for følelser, ting, begivenheder og fornemmelser.

Videre på vores tur støder vi rent faktisk på synlig forurening forsaget af mennesker, som fucker vores fjorde og vandløb op, og påvirker i den grad dyrelivet.
 alger



Dette giver børnene et godt indblik i algeforurening, det er visuelt, de kan skabe deres egen fornemmelse for at fiskene "selvfølgelig" ikke kan "ånde" i vandet, at vandet simpelthen ikke iltes nok, at fiskenes kredsløb påvirkes af alger.
Vi finder tilmed denne


Men der kan selvfølgelig være mange årsager til dennes død, vi tror dog at den mest oplagte er at der er en fugl der har tabt, hvilket igen giver anledning til viden omkring fuglen spiser fisk.........



 
 
 
 
 

Bål

Lejrbål
 
Aktiviteten skal give kendskab til hvilke grene det er tilladt at samle i forbindelse at opbygge et bål.
Vi har fastsat rammerne for aktiviteten (styringsdiskurs), at de skal blive i haven, og vi viser dem hvilke grene man må tage og samtidig den vigtige viden omkring aldrig, at knække en gren af et træ - "kun døde grene".
Da træet er et levende element og har ret til at udvikle sig.
Igen kommer dannelsesbegrebet i spil(Klafki) omkring etik og moral i den naturmæssige sammenhæng.
Børnene "slippes fri" (selvforvaltningsdiskurs), de skal på følge deres egne initiativer som skaber rum til fordybelse, leg og læring.
Det er spændende at studere drengene på afstand, da de hurtigt finder pinde der ligger på jorden. De ligger på lur, kigger efter trolde og røvere....Pludselig er pindende blevet til sværd og de er i kamp, og som altid besejrere de, de onde.
Gennem legen tilegner barnet sig færdigheder på det personlige plan, socialt, sprogligt, motorisk og intellektuelt. De lærer at være i samspil med andre herunder bla. indgå kompromiser, aktiv og iderig, være passiv og modtagende m. m (psykoanalysen - at tilsidesætte egne behov for en stund)
 
 
Bålet emmer af hygge, historier og sanserne kommer i spil. Man kan lukke alt andet ude op bare sanse øjeblikket - duften, lydene fra bålet og visuelt.

Kilde; Relationer i teori og praksis, 1. udgave, 1 oplæg


Brombær - fra jord til bord

Brombær - fra jord til bord
 
Vi er taget på cykletur ud i skoven - vores mission er at plukke så mange brombær som muligt.
Hvorefter de skal med hjem, skylles og koges op, hvorefter vi laver en hjemmelavet is.

 
 



Børn skal dannes samt udvikles til ansvarlige samfundsborgere, derfor er der i denne aktivitet afbilledet et dannelsesideal som senere i barnets udvikling kommer til udtryk via barnets habitus (Bourdieus). Det fælles tredje (at samle brombær) giver mulighed for rum til at udveksle erfaringer. Det er gennem denne relationelle proces barnets udvikler sig og tilegner sig ny viden (sproget kommer i spil).

Dannelsesidealet er kulturbestemt.
Todson(2006,s.20) "At fremelske menneskets evne til at forstå og handle integreret i samspil med sine livsvilkår"
At barnets får tilstrækkelig indsigt i naturen herunder blive ansvarlig for hvordan vi værner bedst om den i forhold til de udfordringer den globale opvarmning stiller til hver enkelt samfundsborger.

Målet med denne aktivitet er at vise børnene hvordan man passer på skoven og planterne, at vi forsigtigt plukker brombærrene af, så der kommer brombær igen.

Endvidere stimulerer skoven børnenes sanser - her er et væld at dufte, skoven tilbyder mange smagsprøver, forskellige planter m.m.  langt øjet rækker og masser af lyde.

Rum til fordybelse og masser af øjeblikke (det fælles tredje), der giver anledning til udveksling af erfaringer herunder udvikling og læring.

Kilde; Friluftsliv, 1udgave, 1 oplæg








onsdag den 16. september 2015

aktivitete - studere laver af lille kålsommerfugl

Studere larver af lille kålsommerfugl (Pleris rapae)
 
Vi fandt vores flotte grønne lave i vores soyakål

Gitte Brodersens billede.

Den er lidt svær at se - vi googler den kære larve, og finder ud af, at den en dag bliver en smuk sommerfugl.
Vi kommer i en kasse med åndehuller i, og masser af kålblade.
I denne proces får børnene et indblik i, at den ikke kan overleve uden ilt og føde, endvidere er den lille fyr meget spændende, og der bliver kælet for den. Den er grøn, sød og dejlig blød.
Vi nærstuderer den, og den er godt nok aktiv i forhold til at fortære bladene. Vi observerer en masse afføring, ja, vi ser endda på nært hold hvordan den spiser og hvordan det igen kommer ud af den anden ende.....
Det fælles tredje (larven), giver anledning til fordybning, at undre sig samt inviterer til dialog, sproget kommer i spil.
Børnene finder hurtigt ud af hvor skrøbelig den lille larve er, at man skal være meget forsigtig når man "kæler" med den. At de har ansvar for at den har det godt.
Projektet ender desværre ret ulykkeligt på anden dag - lille Lukas har lukket larven ud og den er pist væk.
Men vigtigst af alt, har den skabt rum til fordybelse samt nærvær.


Gitte Brodersens billede.

At man giver dem et indblik i naturens forunderlige verden, og hvordan vi skal passe på naturens ressourcer og at alle levende organismer, dyr, mennesker, planter m.m. har ret til at udvikle sig under de bedte forudsætninger. At vi alle er afhængige af hinanden. At vi skal respektere naturen i den oprindelige helhed.

Det økocentriske natursyn

Kilde; www.plante-doktor.dk

Larven er også oplagt at tegne, samt forklare børnene stadiet fra larve til sommerfugl - denne fantasiske proces.
 
 


tirsdag den 15. september 2015

praksisafprøvning - Læreplanstemaer, Gitte og Jannie

Læreplanstemaer
 
 
I 2014 blev der ved lov (dagtilbudsloven) indført pædagogiske læreplaner på daginstitutionsområdet.
 
Læreplaner skal opfylde fælgende temaer ;
 
  • 1) Alsidig personlig udvikling
  • 2) Sociale kompetencer
  • 3) Sproglig udvikling
  • 4) Krop og bevægelse
  • 5) Naturen og naturfænomener
  • 6) Kulturelle udtryksformer og værdier
kilde: www.bubl.dk
 
I vores praksisafprøvning tager vi udgangspunkt i 5) Naturen og naturfænomener.
 


Praksisafprøvning - SMTTE_MODEL, Gitte og Jannie

SMTTE - MODEL
 
 
Billedresultat for smtte model
 
Sammenhæng;

At børnene får en forståelse for naturen herunder vægtforskelle. At naturens materialer alt afhængigt af hvad det er, vejer forskelligt. Forskellen mellem tung kontra let. Børnenes sanser og motoriske kompetencer udvikles gennem naturen herunder dens mange indtryk. Naturen er en kæmpe legeplads og det er kun fantasien der sidder grænser for de uanede muligheder den tilbyder i pædagogisk praksis.

Mål;

At børnene får en forståelse af naturens materialer vejer forskelligt, at de lærer udtrykkene tung/let(sproget kommer i spil). Hvad det vil sige at noget er tungt - Hvad det vil sige at noget er let.
Styrkelse af kropslige kompetencer samt udvikle sanserne i forbindelse med naturens indtryk. Opnår tryghed og tillid i forhold til naturens omgivelser samt udvikler relationer på kryds og tværs af børnegruppen.
Samt opnå et bredere kendskab til naturen og dennes skattekammer (styrke børnenes hukommelse)
Opnå kreativ udfoldelse på eget initiativ

Tiltag;

Tage kontakt til institutionen, Blomsterhaven omkring aktiviteten samt fastsætte dato herfor
Bustur - ankomst/afgang
Have produceret en vægt til at veje de forskellige materialer vi finder ved Haderslev dam
Uddelegeret arbejdsopgaver i forhold til aktiviteten - hvem gør hvad
Bage kage og boller
Opstille faste rammer, der udgør fundamentet for aktiviteten

Tegn;

At børnene på eget initiativ udforsker naturen på egen hånd gerne i grupper, så de kan udveksle erfaringer med hinanden.
At de er aktive samt luften emmer af "flow", at de for et øjeblik glemmer alt om tid og sted
At de på egen hånd studere naturen
Får forståelse af udtrykkene - tung/let herunder vægtforskelle
At børnene viser interesse, er undrende og spørgende

Tage fotos samt videofilme forløbet i henhold til at studere gruppens tegn på læring, udvikling og trivsel

Evaluering;

Vi evaluerer undervejs i forhold til de tegn børnene udviser.
Observere "stjernestunder"

Slutevaluering, hvor børnene inddrages i processen - hvordan de har oplevet forløber herunder godt og skidt, så de oplever, at blive medinddraget samt føle ejerskab














Praksisafprøvning - Gitte og Jannie

Praksisafprøvning
 
 
Vi har valgt praksisafprøvning frem for, at deltage i natur festivalen.
 
Vi har taget kontakt til Blomsterhaven, Solsikkevej 4 A, B og C, 6100 Haderslev. En integreret daginstitution, der huser børn i alderen 0 - 6 år. De har bevidst, inddelt børnegruppen herunder deres læreplaner i alderen 0 - 3 år og 3 - 6 år. Grunden hertil er, at hver aldersgruppe har vidt forskellige behov i forhold til trivsel, læring og udvikling.
 
Institutionens værdigrundlag
 
Legen (relationer) skal være i centrum, da det er herigennem barnet for mulighed for at bearbejde oplevelser og erfaringer. Vigtigt at barnet lærer i eget tempo (individuelt), og derved opnår en social forståelse.
 
Børn har brug for -
 
  • Tid
  • Nærvær
  • sammenhold
  • Hver dag mærke, at man har betydning herunder
    • Så i den "gode institution" synes børnene ikke , at dagene er lange
    • Der er plads til, at man kan være sig selv
    • Der er plads til at være anderledes
    • Plads til at gå egne veje
    • Plads til at være begunstiget
    • Plads til at være ude af sig selv
    • Plads til at være sammen
    • Plads til både hoveder og kroppe
Vi har været til møde i institutionen omkring vores praksisforløb, der tager udgangspunkt i følgende læreplanstema: 5) Naturen og natur fænomener.
 
Vi blev rigtig godt taget i mod, da de var bag ud i forhold til ovennævnte læreplanstema.
 
Vi har fastsat dato omkring aktiviteten d. 23/9 (afholdelse af aktivitet - afsat 3 timer) og d. 24/9 (afsat 3 timer til evaluering sammen med børnegruppen)
 
Vi er på nuværende tidspunkt i gang med at finpudse vores smtte-model, samt følge op på de igangværende tiltag.
 
Endvidere har vi afsendt samtykkeerklæring til børnegruppen forældre, som giver os tilladelse til at tage billeder samt videofilme børnene under forløbet (er uddelt til forældrene).
 
 
 
 
 

torsdag den 10. september 2015

Fugleliv

Fugleliv
Der er et rigt fugleliv på min biotop, mange forskellige arter man kan studere.

 
Billedresultat for fugleliv

Man kan tage en kikkert i brug og nærstudere fuglene.
Samt have et fugleleksikon med for at identificere de forskellige arter, hvorefter man kan
tegne og fortælle om.
Afslutte med en fernisering.
 

Myggen/Nematocera

Myggen/Nematocera
 
 Myggen er en underorden af Tovinger i klassen insekter.
Myg suger blod hos mennesker og dyr, som efterlader en kløe som bare pokker på mennesket.
Myggen suger blod, da proteinet bruges til at producere myggens æg.

Gitte Brodersens billede.

Tid til overs - gratis vendespil

Tid til overs på biotoppen
 
Gitte Brodersens billede.
 
Der er mange forskellige buske og træer på min biotop, så hvis man skulle kede sig......
Så kan man samle to ens blade af hver forskellige busk/træ og sidde sig ved bænken.
 
Og wupti, så var der gratis vendespil 

Edderkoppen

Edderkoppen
 
Edderkoppen er rovdyr, som fanger insekter og andre smådyr. Nogle edderkopper indhenter deres bytte i løb, andre i spring og andre fanger deres bytte i deres edderkoppespind
 
 
Og det de net vi skal på jagt efter i denne aktivitet. Vi skal ud at studere edderkoppen i dens spind og hvis man er heldig, se hvordan den lammer dens bytte med sine giftkroge og spinder den lynhurtigt ind i sit spind.
 
Vi skal tage edderkoppen ud af spindelvævet, hvorefter vi tager et stykke kartonfrem og holder det op bag ved spindelvævet. spray hårlak på og derefter klip trådene fri.
wupti, så sidder det smukke spindelvæv på kartonet.
 
 

Regnorm

Regnorm
 
Regnormen er et af de vigtigste dyr i forbindelse med vores jord, da den spiser gamle visne blade (døde planter- og dyredele) samt jord.
Regnormen er vigtig del af nedbryderkæden da den nedbryder døde dyr og planter til jord.
 
Der findes 20 forskellige arter regnorme i Danmark.
 
Gitte Brodersens billede.
 
Hvis man vil studere regnormen på tæt hold, kan man komme jord i et syltetøjsglas og undersøge hvordan regnormen bevæger sigrundt i glasset.(www.skoveniskolen&udeskolen.dk ) 

Det tredje fælles

Det tredje fælles
 
Min søn og jeg har studeret sommerfugle (det fælles tredje) i den komplementære relation (Flemming Andersen).
Man udvikler sig gennem relationer. Det tredje fælles skaber fokus på sommerfuglen, hvilket skaber dialog, sproget kommer i spil. Herigennem erhverver/udveksler vi ny viden/læring.
Man kan for en stund miste fornemmelse for tid og sted(flow).
Flow er et udtryk fra positiv psykologi, og er en indre motiverende oplevelse som kan medvirke til positivt at nå et mål samt udvikle kompetencer og kreativitet.
 
Det fælles tredje "tvinger" os til at forhandle os frem til et fælles sprog for følelser, ting, begivenheder og fornemmelser.
 
Det fælles tredje kan starte med fascinationen af sommerfuglen for til sidst at ende ud i dette
 
 
 
Gitte Brodersens billede.

Snegle med skal

Snegle med skal
 
Snegle er et bløddyr, og der findes mange forskellige arter.
Men denne er kendetegnet ved at den bærer et sneglehus på ryggen, hvis funktion er er beskyttelse mod fjender, dog kan fugle smadre deres hus og spise sneglen.
 
"Vidste du - at en snegl på vejen er tegn på regn i Spanien"


Gitte Brodersens billede.




Mange kan i forhold til børnehavelave mange aktiviteter i forhold til snegle.
De er forholdsvis tamme og børnevenlige.
Man kan tage på krible krable spedition, se hvad der gemmer sig i skovbunden og have hovedfokus på sneglen.
Tage dem med hjem til institutionen, hvor man i ro og mag kan studere dem, tegne dem samt udvide sin viden i forhold til deres føde og levested.
Man kan lave en væddeløbsbane med sneglene og se hvem der kommer først i mål, og derved inddrage tal, der indikerer hvor langt de kommer evt. tallene 1-10.
Så er der pludselige en naturvidenskabelig vinkel på samt matematisk vinkel på, selvfølgelig sammensat i forhold til børnenes alder og modenhed.
Herigennem skaber vi et fælles tredje (Flemming Andersen), der skaber udvikling for læring herunder sociale relationer. Det er gennem relationer børnene udvikler sig og lærer at afkode hinanden og den resterende gruppe - de sociale spilleregler.

Snegle er søde og interessante at studere i alle aldre og inviterer til dialog og forundring - som skaber forudsætninger for nye eventyr herunder fortællinger om egne oplevelser. Sproget kommer i spil.

Sommerfugl

Sommerfugl
 
Gitte Brodersens billede.
 
Hver gang jeg ser en sommerfugl, tænker jeg på en bog, der hedder "Godnat og sov godt" skrevet af Peter A.G. Nielsen -der en godnathistorie der "Støvsugeren", der handler om en mor der har rengøringsvandvid, hun støvsuger alt op hun kommer i nærheden af.
 
Historien afsluttes med; "man støvsuger ikke en sommerfugl"! Godnat og sov godt.
 
Sommerfuglen er skøn at tegne/klippe/klistre/studere.
 
Fra Larve til sommer fugl - processen.

Mariehøne - Coccinellidae

Mariehønen/Coccinellidae
 
Billedresultat for mariehøneBilledresultat for mariehøneMariehønen er en familie af 1-2 mm store biller. Udbredt over hele verden og der findes mange forskellige underarter. 
Billedresultat for mariehøneBilledresultat for mariehøne 
Mariehønen er ligesom sneglen et "tamt" og børnevenligt dyr at studere.
 
Den er farverig og skøn at tegne.
 

Der er kun fantasien der sidder grænser